søndag den 6. maj 2018

[eftertanke] lørdage

Da jeg var lille, tegnede min far glade ansigter på ruderne, når han vaskede vinduerne udenfor.

Det var altid på lørdage.

Jeg kan huske, at jeg løb fra værelse til værelse, mens han gik rundt om huset med en spand med sæbevand og skuresvamp. Jeg ventede med alvor i min krop, når han sæbede ruden ind, og når han så tegnede, hoppede jeg af entusiasme. Det har jeg glemt.

I dag har jeg vasket vinduer.

Det gør jeg kun på lørdage.

Jeg sidder halvt ude ad vinduet på anden sal, og prøver at nå. Tørrer grundigt efter og pudser op.
Det er sin sag at være omhyggelig. Vindueskarmen er for smal, og jeg tænker, at jeg er vokset fra min krop.
Jeg tager afsæt og kravler helt ud på gesimsen. Finder vej ud på tørresnoren mellem bygningerne, danser lidt rundt og gør som hende i musikvideoen. Hende med pilotbrillerne, der hopper fra en line ned i et glas vand, og alle klapper.

Der er ingen i min gård til at tage bifaldet. Jeg går dryppende op ad bagtrappen og lukker mig selv ind. Vandet har dannet en lille pøl. Jeg finder et håndklæde.










Ingen kommentarer:

Send en kommentar