lørdag den 29. juli 2017

[postkort] #1

Opgangen til vores lejlighed er dekadent, men forfalden. Ledningerne hænger frit, og terrazzogulvet er lappet med beton. Jeg tør ikke tage elevatoren.
Men her er tradition for højt til loftet, og vores er den eneste lejlighed med altan, og det er køligt indenfor.
Det er en by af kontraster.
Udenfor søger vi konstant skyggen, for at kunne holde varmen ud. Jeg venter bare på, at det begynder at flimre i luften og byen begynder at smelte, men den holder sammen på sig selv. Og vi finder kolde drikke og bliver ved med at sige "hvor er her altså pænt".






















Ingen kommentarer:

Send en kommentar