onsdag den 1. marts 2017

[eftertanke] sløjfer

Jeg har lagt mærke til dine sko. De står ude i gangen, og når jeg går forbi, passer gulvet bedre til mine fødder. Jeg er i strømpesokker. Dine, tror jeg. De er for store.
Der er plads til at jeg vrikker med tæerne, og bomuldstoffet sætter sig lidt fast hvor det kan. Det vil ikke give slip.
Jeg har fantaseret om, at du forlader mig. Du har også så ofte sagt, at jeg virker bagvent.
Men jeg er ikke bange, bare reel.
Når det sker, så tager du dine sko på og går. Måske tager du dem endda først på ude på trappen, for at undgå at se mig i øjnene. Som et lille barn, med ryggen til mig og knæene oppe ved brystkassen.
Og jeg vil stå bag døren og se på dig igennem dørspionen, og tænke, at du ser latterlig ud.
Du ligner for helvede et børnehavebarn som du sidder der, og binder sløjfer.
Jeg smider strømperne ud ad brevsprækken til dig.
Nu passer gulvet ikke længere.










2 kommentarer:

  1. Kære....
    Jeg påskønner meget at du vil dele dine fine betragtninger.
    Tak.
    ind-i-mellem bliver jeg påvirket af din dybe energi.
    j.

    SvarSlet
  2. Tusind tak, Jan! Jeg er glad for, at du læser med!

    SvarSlet