mandag den 13. februar 2017

[eftertanke] søndagstid

i går da jeg gik hjem
tog jeg flere dage om det

jeg tog min tid som var den min egen
og så kunne jeg lige så godt tage flere dage
nu nogen var i gang

med at forlade byen
for der var helt stille

og jeg var den eneste ude på vejene

bylivets forladte madrasser stod
op ad indgangene til opgangene

måske er det dér folk er blevet af

jeg har CV i ørerne
han kalder mig tomhændet og blind passager

og jeg overvejer lige et kort sekund
om
alle i virkeligheden er her
og om verden er blevet et tovejsspejl
med mig på den anden side












Ingen kommentarer:

Send en kommentar