lørdag den 14. januar 2017

[snak] årssnak 2016

Jeg kan godt mærke, at jeg ikke længere er så meget til de opsummerende indlæg, der pænt pakker et år ind og binder sløjfe.
"Se hvad dette år har budt på!" Og så skal jeg så stille det hele op på række som til parade. Og hvad så? Hvad skal jeg så med det? Skal jeg konkludere? Lade processen stå som et færdigt produkt, selvom jeg stadig i er i gang med at have min hverdag?

På en eller anden måde virker det lidt afstumpet for mig. Hvorfor skal et år stå som en ramme omkring en masse små begivenheder der faktisk stod så fint selv, helt i deres egen ret? Jeg kan godt forstå andre gør det, men jeg har ikke behovet.

Og sådanne lister er heller ikke i imellemtidens ånd.

Mine tekster er jo netop ofte uden handlingsforløb. De er små eftertanker - små brudstykker af noget helt ægte, der får lov til at stå selv. Så er det op til dig, kære læser, at tænke ordene ind i en kontekst; at mærke dem som du selv har lyst til.

Så, jeg har tænkt mig at give jer en lille samling af tekststykker fra mine notesbøger. Der kommer ikke til at være meget sammenhæng, og jeg kan ærligt talt ikke huske, om nogle af dem allerede er blevet tænkt ind i en eftertanke, og nogen kommer sikkert med i fremtidige eftertanker. 
Men de kommer her. Som en rodet, lidt tumlende sammenblanding af ord.
Så må de stå her på bloggen og være fine, lidt kaotiske og måske lidt ufærdige, men i hvert fald ægte og i deres egen ret. 
Sådan lidt skønhed på en regnkold januardag. Tak fordi, du læser med.





Jeg får dine ideologier / du sætter kaffe over / og bager kage / så er det en ceremoni.
Du vil gerne have, at jeg tager imod.
Vil du ikke lige tage fat / siger du / som var det et bord / vi skulle flytte for at / gøre klar til gæster.

Velkommen / vi skal have kalvefrikassé / til aftensmad
Jeg byder ordet kalve-fri-kasse tilbage

Hvem må jeg heller ikke have været?

Jeg sidder her og betragter dig som kun en person ser ud, der betragter mænd der ikke må opdage det / jeg gled væk et sted i midten

Jeg spørger / hvad der er at miste / du svarer luft

Glimtvis forstår han det / det (hele) er i al sit nærvær gået hen og blevet så verdensfjernt

Jeg aner ikke / hvad du ser i luften / men jeg forestiller mig / at det er farver

Vi sætter ord til musik / højtlæsning med toner / akutsindssyge / akut sindssyge

Men de valmuer / ikke også / de står stærke og går i stykker lige om lidt

Hun havde brugt tiden på / at sende vrede blikke efter / fluer der sværmede om hendes / øl, og var sikker på, at det / var hende der skræmte dem væk / når de fløj videre. 

Jeg har prøvet at finde ud af, hvad der egentlig holdt mig i live. Jeg har prøvet at finde uf af, hvorfor jeg stadig vågner hver morgen efter at have sovet helt alene i hvad der var vores seng i næsten 20 år.
Jeg sover stadig på min side, for at holde fast i vores. 

glider stille ned i grøftekanten











Ingen kommentarer:

Send en kommentar