onsdag den 11. januar 2017

[eftertanke] fastland

Denne eftertanke har jeg skrevet til et af mine vennepar. Et par af de sødeste, mest rummelige og varme mennesker jeg kender. De blev gift i det tidlige efterår, og dette er mine alt for forsinkede ord til dem. De er deres, men de har sagt, at jeg gerne må dele dem med jer. Så her kommer eftertanken Fastland.



Og når lyset vender tilbage, så vil jeg igen kunne se.
Jeg mødte jer i en mellemtid.
Jeg havde glemt at være her. Der. Dengang.
Jeg tænkte, at livet nok skulle starte om lidt.
Sådan kan man også være rodløs.

Jeg mødte jer, da jeg var rodløs.
Jeg var omflagrende og tung
På samme tid. Jeg havde tabt mit anker
Og jeg sejlede rundt, uden så meget at holde fast i.
Sådan kan man også være et skib.

Sådan kan man være et fastland.
Midt i en mellemtid, er I et fastland.
Midt i et liv, er I lyset når det vender tilbage.
Og I er den blå time, for den står klarest.
Sådan kan man også være særlig.

Sådan kan man også være et hjem.

Og I har altid været meningen. 










Ingen kommentarer:

Send en kommentar