torsdag den 29. september 2016

[eftertanke] uden tegn

jeg er på træk men jeg sidder fast
jeg er en modsætning af mig selv
på den måde
kan man sige at jeg lever

jeg øver mig i at synge
når jeg er skinger
lyder jeg smuk
lyder jeg ærlig
lyder jeg virkelig

jeg flyder ned i rav
jeg vil bevares
i et besøg hos orange farver
flyver jeg videre

jeg øver mig i at lytte
men når jeg er ægte
synger jeg klart
synger jeg rent
synger jeg i trækvindene










Ingen kommentarer:

Send en kommentar