mandag den 27. juni 2016

[eftertanke] amerikanere

Manden ved siden af mig taler om amerikanere.
Hvorfor er der så mange af dem her i byen, spørger han. Kvinden overfor ham foreslår noget med en international sommerskole. Han virker ikke overbevist.
De drikker også kun cola, siger han. Jamen, er det ikke underligt og for galt, ligger der også i hans ord.

Jeg tager på café for at være alene. Anonym. Så kan jeg lytte uden at blive talt til. Bortset fra, når jeg bestiller min mad, selvfølgelig. 
Dagens ret og kaffe bagefter.

Når jeg er løbet tør for caféer jeg kan sidde ubemærket på, flytter jeg til en anden by.

Og jeg øver mig i at sige, at jeg elsker at være social, når jeg mener faktisk mener, at jeg godt kan lidt at være blandt mennesker. Det er næsten ikke at lyve.









Ingen kommentarer:

Send en kommentar