lørdag den 30. april 2016

[eftertanke] forstå mig ret

Forstå mig ret, skat. Jeg ved jo, at du gør det af bedste mening.

Jeg forstår dig ret. Det gør jeg virkelig. Du har altid kunne se mit potentiale.
"Min lille uslebne rosenkvartz." Semiprecious.

Du siger, at du elsker mig.

Og jeg forstår dig ret.

Vi er som en Burberry trench coat, siger du. Et klassisk design. Du er retsiden, og jeg er foret. Det insisterende mønster. Vrangsiden.
Og det gør ikke noget, når jeg går op i liningen og tvivler, siger du, for du lover, at du nok skal holde sammen på mig.

Når mine vrangforestillinger tager til i styrke, skal jeg forstå dig ret.

Og så siger du, at du elsker mig.










Ingen kommentarer:

Send en kommentar