onsdag den 9. marts 2016

[eftertanke] og sådan var det slut

Du maler dem over, sagde hun.
Hun havde siddet og betragtet ham i et stykke tid.

Han så ikke på hende da han svarede hende.
Der er jo ikke noget her der er værd at gemme, sagde han.

Tonen var dobbelttydig. Det var emnet også. Hun lod ham ikke slippe så let.

Tror du ikke at du har misforstået pointen?

Med hvad?

Med hvad der er indenunder.

Han svarede ikke. Det måtte hun så tolke som hun ville. Han gav hende ikke noget mere.

Prøv nu at høre her, sagde hun. Du kan ikke bare male mine ting over.

Nu vendte han sig om, og så på hende. Hans øjne var skarpe.

Der er for mange ansigter på de lærreder, sagde han. Jeg bliver fanme kvalt!
Der er alt for mange her i stuen! Jeg kan ikke få luft!

Og så er den ikke længere, tænkte hun.
Hun tog sin jakke, og fandt sine sko.

Og da hun gik ud ad døren og lukkede den bag sig, så hun sig ikke tilbage og han så hende ikke gå.

Og sådan var det slut.










Ingen kommentarer:

Send en kommentar