Byen ligner sig selv.
På trods.
Folk går stadig på
fortove og over
fodgængerfelter.
De ser stadig og snakker
stadig.
De er byen
og byen dyrker stadig
hverdagslivet.
Noget om at modefarven
er gråt i gråt.
Jeg putter det tilbage i poesien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar