mandag den 22. februar 2016

[eftertanke] 100 ord

Kaffen smager lidt bittert, bemærker hun. Den har måske trukket for længe, før hun fik stemplet trykket ned.
Og kaffepletterne på bordet ligner lidt modermærkerne på hendes arm. Poetiske pletter var de engang blevet kaldt. Nu er de tørret ud på bordet, med daggamle krummer som selskab. Hvad end der er blevet ladt tilbage, tænker hun mens hun drikker den sidste mundfuld kaffe.
Hun kigger op mod køkkenuret. Der er tyve minutter til bussen går. Hun vrider kluden op, og tørrer bordet over, inden hun finder sin jakke.
Når hun lukker hoveddøren bag sig, har støvet allerede lagt sig igen.










Ingen kommentarer:

Send en kommentar