mandag den 28. december 2015

[eftertanke] hjørner

Hun siger, at der er en tryghed i hjørner.

At hvis hun nu skubber sig nok ind i den skarpe vinkel, så vil hendes krop skubbe til det hårde, og det vil blødgøres og forme sig om hende.
Som et tæppe. Som ler. Som kølende, tyk væske.

Hun siger, at hun helst vil skubbe med hovedet først. Mærke rispapirstapetet mod sin pande og sine kinder. Der er feber i hovedet og det larmer.

Hun er sikker på, at dimensionerne vil forandre sig for hende, for hendes verden føles så elastisk, fortæller hun mig.

Og hvis hun nu skubber nok til, kan hun forsvinde ind i væggen.

Jeg spørger hende, hvad det er, hun vil have på afstand.










Ingen kommentarer:

Send en kommentar