torsdag den 24. december 2015

[anbefaling] til juledagene

Glædelig jul. Rigtig meget glædelig jul. Må dagen give jer glæde, få de hjertelige smil frem og indeholde samvær med de bedste mennesker.

Da jeg var lille, skulle min søster og jeg sove til middag juleaftensdag. Så havde julemanden tilfældigvis altid lige været der, da vi vågnede. Og hvert år blev stod vi der og var så ærgerlige over ikke at have set ham - lige indtil vi så gaverne. Det var "nok se, ikke røre" princippet, indtil de blev delt ud efter maden. Så min søster og jeg kravlede rundt under træet - rørte (næsten) aldrig ved gaverne - og prøvede at tyde, hvem gaverne var til. Og så kunne man jo lige finde lidt mundgodt i kræmmerhusene.

Det er en lang dag med ventetid og hygge, og resten af juledagene er lidt det samme. Vi sætter tempoet ned, og bliver lidt langsomme.
Vi skal huske at være lidt langsomme. At give os tid. Og hvis vi er rigtig gode, så husker vi det også efter juledagene er slut.

Jeg blev først introduceret til den lille julefilm The Snowman af en studieveninde hvis far er englænder. The Snowman er bygget over en billedbog af samme navn, skrevet af Raymond Briggs.
Den er vidunderlig på den langsomme, magiske måde. Drengen i historien bliver ven med sin snemand der pludselig vækkes til live, og de tager på eventyr julenat, mens forældrene sover.
Der er ingen tale i filmen, men i stedet den mest vidunderlige musik komponeret af den fantastiske Howard Blake. De fleste børn (ahem... og voksne) vil sidde og blive lidt væk i fortællingen; lade sig flyve med og få frostrøde kinder af turen i julelandskabet. Filmen varer lidt under en halv time, og er fyldt til bristepunktet af julemagi. 




Det er nogenlunde umuligt ikke at kende Charles Dickens' A Christmas Carol fra 1843. Den er blevet oversat, genfortalt, fortolket, dramatiseret og filmatiseret så mange gange, at man næsten bliver rundtosset.
Da jeg læste engelsk i Aarhus, var det en af mine professorer der læste den op i en forkortet udgave til vores julefrokost. For mig er det bare ikke rigtigt jul uden Dickens.
For et års tid siden, havde The New York Public Library et event hvor den fantastiske Neil Gaiman iklædte sig viktoriansk tøj (selvfølgelig med tophat) og læste hele Dickens' ikoniske fortælling op for et publikum. De var så også så søde at optage det, og lægge det hele på nettet som en podcast så alle kan høre med (der er nogen på NYPL der fortjener en krammer!).
Gaiman (som jeg i øvrigt før har skrevet lidt om her) starter sin oplæsning ca. omkring 11:33, efter en ret sød introduktion af BBC researcheren Molly Oldfield, hvis idé det var, at oplæsningen skulle finde sted.
Oplæsningen finder I her - den tager lidt over en time, og er simpelthen så hyggelig!

http://cdn-prod.www.aws.nypl.org/sites/default/files/35405593_gvv24v-2_0.jpeg










Ingen kommentarer:

Send en kommentar