lørdag den 14. november 2015

[snak] mørke

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af alt det her. Der er for meget. Det er for meget.

Jeg spurgte for noget tid siden, hvad mit våben er, i al det mørke der synes at være i verden disse år. Det mørke, der synes at eskalere og presse ned på os, som en eller anden stor, klam, blytung tyngde hvis eksistens lever for at tvinge os i knæ. Tvinge os ned.

Hvad er mit våben? I dag kan jeg ikke tænke sådan. I dag tænker jeg, at vi alle sammen skal gøre hvad vi kan for ikke at gå ned i knæ. Ikke for mørket.

Nogle vil gå i knæ for at bede til deres gud for at mørket vil give efter for lyset.

Nogle vil gå i knæ for at sørge. Nogle vil gå i knæ af fortvivlelse.

Men vi må ikke gå i knæ for mørket. For guds skyld, for kærlighedens skyld, for medmenneskelighedens skyld. Vi må ikke gå i knæ for mørket.

Vi må ikke begynde at hade, og vi må ikke lade os friste af at generalisere i mørkets navn. Det skylder vi Paris. Og Syrien. Og alle de steder, hvor mørket synes at gøre sig så tung, at flere og flere vil lade knæene give efter.



Nu vil jeg ind og lægge blomster ved den franske ambassade. Væk fra mørket, i solidaritetens, fredens, medmenneskelighedens og kærlighedens navn.



@jean_jullien, instagram










Ingen kommentarer:

Send en kommentar