lørdag den 12. september 2015

[snak] langsom og helt stille

Min søster skrev forleden til mig, at jeg skulle huske at have langsomme formiddage her i weekenden.
Ugen har været lang. Der har overhovedet ikke været tid til at være langsom. Den har været fyldt op med arbejde og planlægning. Jeg er heldig, at jeg er virkelig glad for mit arbejde.

Nu har jeg en langsom formiddag. Jeg har været oppe i to timer, men sidder stadig under dynen. Jeg har åbnet vinduet, og skyndt mig tilbage under dynens varme, trykke fyld.
Frederikssundsvej kryber lidt ind ad mine vinduer med lørdagstraffikken, men det gør mig ikke noget. Den minder mig om byens liv, som jeg elsker.
Jeg har sat Ryan Adams på anlægget - han synger om, at det ikke længere regner - og spist Maries æblekage til morgenmad.

Jeg lytter til min krop. Den har taget min stemme fra mig igen, som den så tit gør, når jeg er forkølet. Jeg vil være helt stille hele weekenden. Drikke utallige kopper kamillete med honning. Lytte mere end jeg plejer.

Det eneste tidspunkt jeg må tale (hvis jeg kan) er, når jeg indleverer min cykel til den lokale cykelmand, og beder ham om at lappe den for mig. Men det er en nødvendighed. Jeg savner min cykel som en vanvittig. Den punkterede tæt på Nørreport, da jeg var på vej på arbejde i torsdags. Sådan er min cykel alligevel sød nok. Jeg fangede metroen, og kom på arbejde til tiden.

Og jeg vil ind til indre by. Jeg vil putte mig i lag, strik og hjemmelavede tørklæder. Og jeg vil have hat på. Og så vil jeg købe godter til min shetlandske veninde der forkæler mig med bøger og puffin poos. (Mangler du en gave til slikmunden der har smagt alt? Så surf løs her!) Hun får mig til at huske mine måneder på de skotske øer, med glæde og hjemve.

Nu synger Ryan Adams om han skal vente.

Jeg venter lidt endnu. Laver en kop te mere, inden jeg tager ud i lag, og er helt, helt stille.

God lørdag, søde læsere.










Ingen kommentarer:

Send en kommentar