onsdag den 16. september 2015

[snak] jeg har bemærket

At jeg stadigvæk har en hel bunke forskelligt nattøj ved min hovedpude, så jeg har noget at vælge imellem når jeg skal i seng. Jeg ved jo aldrig, hvad jeg har lyst til at sove i.
Det kan jeg huske, at min mor var lidt irriteret over da jeg var barn. Jeg tror, hun gik og undrede sig over, hvor alt mit nattøj dog var blevet af.

At jeg også stadig sover med to hovedpuder oven på hinanden, som jeg gjorde dengang. Sikkert vanvittigt ergonomisk dumt, men sådan falder altså jeg bedst i søvn. 

At jeg har en forkærlighed for moderne sange der er skrevet i valse-takt.

At jeg på det sidste har haft en tendens til, helt alvorligt, at være i tvivl om hvorvidt jeg har husket at tage briller på. Så skal jeg lige have fingrene til at tjekke om der er et stel. (Om jeg er travl og træt for tiden? Jep.)

At jeg er virkelig langt fra hvem jeg var for et år siden. Som i, helt vildt langt. 

At jeg ikke længere er så matematik-forskrækket som jeg har været.

At jeg slet ikke kan huske følelsen af at have mit hjem i Aarhus, og at den by nok er forandret for mig for bestandigt. Og det gør mig faktisk ikke noget. 

At jeg nok er lige dele by-menneske og bo-på-en-lille-ø-menneske og bo-i-udlandet-menneske. Jeg tror det måske i virkeligheden også betyder at jeg ikke længere tænker, at dét at slå dig ned et sted, ikke nødvendigvis låser dig fast til det sted for altid.

At jeg faktisk er okay med at være kræsen.

At jeg igen er ved at være langhåret.

At jeg for tiden genlæser bøger, i stedet for at læse nye. De giver mig simpelthen en tryghed. De er som et tungt, uldent tæppe en vinterdag, eller gode venner man lige mødes med over en kop.

At luften er begyndt at dufte krydret og orange af efterår. Det gør mig lidt lykkelig.










2 kommentarer:

  1. Jeg har ikke brugt mine briller i månedsvis, alligevel tager jeg mig selv i at skubbe dem op når de er gledet for langt ned på næsen. Og så kender jeg også det der med at være både by- ø- bo-i-udlandet menneske. Jeg har faktisk prøvet alle tre dele, og er endt i provinsen. Men der er jo ingen der siger jeg skal blive her for evigt, selvom det nu føles som det helt rigtige.

    Og efterår - det er fantastisk !

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, Maria, det er godt, at jeg ikke er den eneste der ikke helt har styr på, om jeg har briller på eller ej. Vi må danne en klub. Og få igangsat en kageordning. Og gå ture i efteråret som klubmøder. Hah!
      Jeg har godt læst med (din blog er fin), når du har skrevet om dit liv fra by til provins. Jeg har selv erklæret mig allergisk over for provinslivet (lidt som du, før du flyttede), men jeg tror måske, at det er fordi jeg havde tænkt at provinslivet skulle være det mine forældre og min søster har. I den samme by som dem. De er fantastiske mennesker der er lykkelige, men deres provinsliv er ikke sådan et liv jeg ønsker mig. Det er først nu ved at gå op for mig, at jeg kan skabe min egen version af et provinsliv, hvis det er der jeg ender.
      Liver er altså lidt underfundigt.

      Dejligt, at du læser med!

      Slet