tirsdag den 29. september 2015

[eftertanke] skitseord #1

Der er nogle gange, hvor jeg sætter mig ned for at tegne, og ender med at skrive i stedet. 

Den her passer så godt til det efterårsvejr vi har lige nu. Der er altså ikke noget lys der er helt så magisk som efterårslyset sådan en klar, lidt kølig septemberaften.





lørdag den 5. september 2015

[eftertanke] lige der, hvor verden starter

Han står ved foden
lige der, hvor verden starter.
Lige der hvor linjerne
aldrig rigtigt mødes,
men i stedet springer ud
og tager blikket
og ånden med.

Frem og ud. Op.
For (en) Guds skyld!

Det er her, de har ofret.
Det er her, de holder modet
ind til brystet
som den eneste bagage
sammen med frygten.
Det er her, han lader tilbage
for at kunne evne at klatre.

Det er her, han skraber knæ
og fra dem bløder han hjerteblod.

Det er her vi mødes og evner sammen.