torsdag den 11. juni 2015

[anbefaling] om at mærke kunsten

Jeg har ikke altid været kunstinteresseret. Ikke direkte, i hvert fald. Da jeg skiftede til kunsthistorie fra historie på universitetet, var det ud fra instinkt og med en kun spirende forståelse for, at jeg havde en stor interesse i den retning. Det var et godt valg. 

Jeg kan huske da jeg så Mona Lisa Smile for længe siden, og ikke anede hvem Jackson Pollock var, men synes, at det var så smukt hvordan hendes elever fik til opgave at skulle se og opleve et Pollock værk; gå helt tæt på, virkelig se. Mærke efter. 

Da jeg var på kandidaten på AU, var jeg i praktik på et gymnasium i både engelsk og billedkunst. Første gang jeg mødte eleverne fra billedkunstholdet, var vi inde og se Edvard Munch på ARoS.
Det var en vidunderlig udstilling, fyldt med tungsind og mørke. Og eleverne var færdige med at se den efter fem minutter. De fleste af dem sad på bænkene rundt omkring i rummene, og lavede alt andet end at se kunsten. 
Jeg spurgte dem, om de havde en sumobryder til at sidde på deres bryst. (Dét fangede deres opmærksomhed - det er altid godt at gøre noget eleverne ikke forventer, når man skal fange deres opmærksomhed.) Jeg sagde til dem, at Munch først og fremmest skulle føles. At det handler om dødsmasker, om tungsind, og frygt og om tab. Og at man gerne skulle føle det. Og at de i hvert fald skulle prøve. Og at hvis de var som jeg, så ville de føle som om, at der sad noget virkelig tungt på deres brystkasse.
De gik alle en tur omkring igen, og nogle fangede det faktisk. 

Kunst handler mere end noget andet om at føle efter

Det har jeg muligvis ævlet om før (host)

Men det bliver til noget helt nyt, hvis man ikke kan se. 
Jeg faldt over en video for noget tid siden, hvor en mand, der mistede sit syn da han var tredive, fik lov til at se en af Tates smukkeste marmorstatuer. Med fingrene, kun begrænset af tynde gummihandsker, for at beskytte værket. 
Tænk sig, at få lov til at mærke kunst. Sådan helt bogstaveligt. Tænk jer, at få bind for øjnene, og skulle opdage kunst med fingrene. Det bliver næste erotisk, gør det ikke? Sensuelt bliver det i hvert fald. Smukt er det uden tvivl. 
Davids møde med statuen er blevet til en voldsomt smuk film - som næste gør, at man kan mærke hvad han mærker. Jeg kan varmt anbefale at bruge små fem minutter på at se den. Og mærke efter. Det er en virkelig fin lille oplevelse.












Ingen kommentarer:

Send en kommentar