fredag den 15. maj 2015

[snak] venteværelse

Jeg er i et af de dér venteværelser man kommer til at befinde sig i mange gange i sit liv. Jeg har været her en del gange allerede, og det føles ikke bedre, jo flere gange jeg prøver det.

Det er sådan et i-overført-betydning-venteværelse, med metaforiske småubehagelige stole, skubbet helt ud til væggen, og mindst 3 meter hen til bordet med de gamle ugeblade. Og så er der forsinkelser. Og der er bare ikke rigtigt hyggeligt, uanset hvor meget de har prøvet på at gøre det hyggeligt, med grønne planter og en lidt sørgelig bunke legoklodser der prøver at ligne at de hygger sig henne ved børnebordet.

Det er sådan det føles lige nu. En hel masse ventetid, en hel masse "det skal nok gå", og et par af de der muligheder der kunne have været blevet virkelig fantastiske, men som blev stoppet af andre før de overhovedet fik lov til at starte (specielt dem gider jeg altså ikke mere).
Jeg er med andre ord pænt blevet bedt om at vente her. Og der er tidspunker, hvor det lidt føles som om, alle andre får lov til at komme videre. Og jeg sidder stadig her og bladrer i et fesent, gammelt nummer af Billed Bladet, og prøver på at få tiden til at gå, indtil jeg bliver kaldt ind.

Det er en slags venteværelse-melankoli. Sådan en, der helt naturligt indfalder, når man ikke ved, hvor man arbejder efter sommerferien, og alle andre bliver forlovet og forældre (igen).

Men jeg prøver altså på at komme ud af det venteværelse! Her lugter også lidt. Det gør der altid i venteværelser (også den metaforiske slags).
Jeg prøver på at leve livet og finde eventyr, indtil der kommer et skift. Det er jo også snart sommer, og livet kommer endnu mere ud i gaderne. Og jeg glæder mig, det gør jeg altså.

Men nogle dage, er det bare lidt svært at se sig ud af det venteværelse.










Ingen kommentarer:

Send en kommentar