onsdag den 20. maj 2015

[snak] ikke tale ... eller snakke

Jeg siger det bare; jeg er ikke god til ikke at må sige noget. Jeg vil endda gå så langt, som at sige, at jeg er direkte dårlig til det.
Det kan alle der kender mig, vist råbe et stort, klangende DET PASSER til.
Men her sidder jeg alligevel. Med en forkølelse der har sat sig på mit stemmebånd. Og føler mig meget tysset på. Og lidt ynkelig.

Jeg havde lidt stemme i går, men den sørgelige rest valgte at forlade mig efter fire timers undervisning. Den smuttede sikkert over vejen, til de hyggelige mennesker på Christiania.
(Endte i øvrigt til sidst med at udpege en elev til at være min shh-person. Jeg kunne ikke mønstre stemme nok til at tysse klassen selv, når de gik i sidste-skoledag stemning, på lidt uheldige tidspunkter).

Så her sidder jeg. Med stort tørklæde. Jeg må hverken tale eller snakke. Og hvor er det altså svært.

Jeg får lige pludselig en utrolig trang til at synge med på sange i radioen. Og til at snakke med folk. Så jeg må ikke tage telefonen, hvis den ringer. Jeg ville så heller ikke kunne sige et pip i den telefon, hvis den skulle ringe.

Men jeg må ikke tale - og heller ikke bare snakke. Jeg skal være helt stille. Shh.


Og nu må I altså have mig undskyldt. Jeg vil ud og lave mig een til kop kamillete. Og så har jeg i øvrigt også travlt med ikke at sige noget.










Ingen kommentarer:

Send en kommentar