onsdag den 27. maj 2015

[eftertanke] art for the blind




you are making traces
              you are creating something, which I can almost touch

texture so real
                so fine
                    so lovely
                                             you remain just out of bounds


you leave me quiet and wanting


like little brushstrokes, breaking the tension of the surface
                                         
                                             you are


it is intense, breathtaking
tangelizing

like an almost-remembrance on the tip

                                             of the tongue
                                             of the hands










torsdag den 7. maj 2015

[Eftertanke] længere tilbage

We glide through darkness, that is not real darkness but the early morning kind, darkness about to lift. The way it dissolves in my headlights feels as if I am breaking through, that I am, at long last, seeing.

For her driller lyset os. Lige på tungespidsen, lige på spring. Lige knap, og lige ved. Som at prøve at fokusere på et punkt der er lidt for langt væk. 

Det er her hvor skuffelsen kan komme, og hvor man styrer med forventninger og muligvis og måske.
Og det er her, hvor man kan opdage, at man skal starte igen, og at man skal længere tilbage. Og at alt er lidt tungere at få i gear igen, for det gør alligevel ondt.


That the darkness takes its time. Fordi lige på tungespidsen, lige knap og lige ved kan føles tættere på, når de ikke længere er muligheder.










Tekstuddrag fra, og inspireret af novellen The Arena af Martin Golan.

tirsdag den 5. maj 2015

[eftertanke] nu det er regnvejr

Det var en virkelig dejlig samling bogstaver. Helt i den rigtige rækkefølge, og med mellemrum de helt rigtige steder.
Især er jeg fan af den mening de danner.


... og du skrev dem alligevel.