tirsdag den 7. april 2015

[snak] hvad der fylder

I vilkårlig, fuldstændig i-øst-og-vest rækkefølge er nedenstående en liste over hvad der fylder lige nu.




Min højgravide søster, og meget snart også lillebror der kommer ud og siger hej til verden. Og som faktisk gerne måtte komme ud nu. Hører du, lillebror? Vi venter!

En lidt underlig irritation over, at jeg ikke var start tyverne da Venner først rullede over skærmen.

En mindst lige så underlig nostalgi over halvfemserne, med klodsede mobiltelefoner, og intet bøvl med sociale medier der skal passes. Skriver hun på sin blog.

Livet efter sommerferien.

Hvor lyder Leonard Cohen dog fantastisk på en lidt skramlet, gammel vinyl. Greatest hits fra 75. Da hans stemme var knap så dyb, men han var mindst lige så flot som han er nu. Og så til en 10er. Jamen hvad giver du mig?

Terminsprøver der skal afleveres tilbage til eleverne. Og rettearbejde. Det evige rettearbejde

Hvor vildt det er, at man kan savne sådan nogle elever. Og hvor fint det var at se dem i dag. Så gør rettearbejdet intet, faktisk.

Jobsøgning. Suk.

Hvor smukt det pladecover er! Gammelt, med lidt fugtskade. Købt i Fona i sin tid. Jeg er forelsket.

You told me again, you prefered handsome men. But for me, you would make an exception. Synger han igennem højtalerne.

Livet er spændende. Faktisk. Proppet med en hel masse besværligt. Men spændende.

Det er dejligt at mine forældre er faldet så godt til i deres nye bolig. Der er hyggeligt.





Jeg vender tilbage når det der hoved er blevet lidt mindre kaotisk.










2 kommentarer:

  1. Spææændende med lillebror-nevø - jeg havde også været uålmodig :D

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, er det ikke, Anne? Det er næsten ikke til at holde ud! Åh jeg glæder mig til at møde det lille nye menneske. Han er lige på trapperne. ... men han må gerne komme LIGE nu. Jeg kan næsten ikke finde ud af at vente længere :)

      Slet