torsdag den 5. marts 2015

[snak] Alanna





Det var ikke nemt i folkeskolen. Det var ensomt. Jeg følte aldrig at jeg passede ind. Der var mobning i min klasse, og jeg var en af dem det gik ud over. Oftest blev jeg ignoreret, mange gange var det onde ord, og få gange blev det fysisk.
Frikvarterene blev ofte tilbragt på skolebiblioteket blandt bøgerne. Det var der jeg havde mine venner. Jeg havde altid gang i bøger. Jeg blev budt indenfor i verdener der tog varmt imod mig.
Jeg dykkede ned i verdener hvor der var hekse, eventyr og standhaftige piger der stædigt kæmpede imod. Jeg fandt mod i deres mod.
Det var dengang jeg første gang læste Tamora Pierces serie om Alanna.

Da teenageårene kom, hang Alanna ved. Da livet viste tænder, besøgte jeg Tortall og læste om Alannas stædige gemyt og hendes år hvor hun gik imod systemet forklædt som dreng, for at blive ridder.

Jeg har læst de bøger flere gange end jeg orker at tælle - både på dansk og på engelsk.
De bliver stadigvæk læst et par gange om året - det er lidt som at komme hjem at åbne dem.

Der er mange der har sådanne bøger; mange der har fundet venner i bøger, når livet var svært, eller ensomt.
Jeg fandt en video hvor Neil Gaiman beskriver hvordan kvinder i starten af tyverne var kommet op til ham og fortalt ham at de havde læst Coraline da de var børn; hvordan de havde tænkt: Hvis Coraline kan overvinde det, så kan jeg også! De berettede om alt fra misbrug til ensomhed, og Coraline var deres heltinde.

Bøger kan noget magisk. Der er verdener og venner at finde på siderne at bøger, og der er støtte og historier. Der er pusterum.

I weekenden skal jeg til Esbjerg, hvor det fantastiske bibliotekshold i kommunen har stablet en fantasy festival på benene. De har gjort et brillant stykke arbejde, og programmet er flot! Kenneth Bøgh Andersen og Josefine Ottesen kommer blandt andre, og fra USA har de fået Tamora Pierce også.

Jeg må indrømme, at det bliver et af de helt store møder for mig. En af dem jeg aldrig troede jeg ville få mulighed for.

Jeg tror slet ikke jeg kommer til at vide hvad jeg skal gøre af mig selv.

















2 kommentarer:

  1. Fint og tyst indlæg, om hvordan litteraturen kan virke ind i vores liv!
    Og skønne fotos af slidte læste bøger. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, tusind tak Lise! Det betyder meget, når det kommer fra dig. Jeg er glad for, at du læser med, og håber at du har det godt i smilets by :)

      Slet