fredag den 20. marts 2015

[eftertanke] Henry Jekyll

Hvad er du mest bange for, lød spørgsmålet.
Han tog sig friheden af et par øjeblikke før han svarede.

Jeg er mest bange når jeg ser dæmoner, svarede han.

Nogle gange får skyggerne liv, sagde han. Nogle gange vokser de sig store, tunge og magtfulde, med tusinde små arme og tusinder skarpe torne. Nogle gange kryber de frem fra hjørnerne, fra under stolene og fra de rygge der bliver vendt mod mig. De giver slip på hvad de har siddet fast i før, og kommer hen til mig. Kryber, sniger og slæber sig hen til mig. Og så hægter de sig fast. Og så bliver jeg en anden.

Og så er det, at jeg ser dæmonerne, siger han.










Ingen kommentarer:

Send en kommentar