onsdag den 28. januar 2015

[snak] særligt sensitiv

Boicu Marinela: Breaking. Fundet på Pinterest.




"Jeg synes, at vi skal prøve at tilgive dem, for de har formentlig ikke vidst bedre." 



Min søster er pædagog, og kender fra sin faglighed meget mere til begrebet "særligt sensitiv" end de fleste andre. Det var også hende der fik (banket) det ind i mit lidt modvillige hoved, at der hverken er tale om lommefilosofi eller småhysterisk psykologi uden grundlag. Det var hende der fortalte mig, at det ikke var mit hoved det var galt med. At være særligt sensitiv betyder, at mine nerveender tager ekstra meget information ind. Hun har gjort mig klogere.

For det er jo det jeg er. Altså, særligt sensitiv. Det er virkelig det jeg er. Det er ikke en diagnose. Det er ikke noget der "er galt". Og vi er mange der er det, i større eller mindre grad.

Hos mig, betyder det at jeg ikke kan være social særlig længe, uden at jeg virkelig skal trække mig tilbage. Er jeg ikke opmærksom på dette, ved jeg at jeg bliver "overfyldt", og det fører til at jeg bliver ked af det, overvældet og hektisk. Der har været mange der har dømt mig lidt som kedelig, hvis jeg går tidligt hjem. Men det er ikke fordi jeg ikke hygger mig, og jeg er ikke bare kedelig. Der er ikke så meget "bare" over det. Det er oprigtigt sådan det er.

Det betyder, at jeg snakker meget. Og at der bliver tænkt endnu mere end der bliver talt.

Det betyder, at jeg tager virkelig meget ind - og også mere end hvad der er normalt. Det betyder at jeg ikke er god til horror, drama, og portrætter af uheldige skæbner. Det kan tage et par dage før jeg helt rammer mig selv ovenpå en voldsom film. Det kræver simpelthen utroligt meget energi af mig.

Det betyder, at det tærer meget på min energi når folk omkring mig har det skidt, og modsat smitter det også utroligt meget når folk omkring mig har det virkelig godt. Mine følelser kommer ekstra langt op, og dybere ned. Jeg tager andres energi til mig.

Det betyder, at jeg virkelig skal arbejde på at holde fast i hvem jeg er, for grænserne kan være lidt flydende en gang imellem. Det betyder at jeg nogle gange føler, at jeg mister mig selv lidt. Så skal jeg bruge energi på at få ramt mig selv igen.


Mest af alt, skal jeg arbejde på at lade være med at være træt af det. Det er også det min kloge søster siger til mig.
For blandt andet gør det jo også, at jeg måske er ekstra god til mit job. Og at jeg faktisk har anlæg til at være god til at skrive. Og at jeg er god til at formidle. Og at jeg naturligt giver personer chancer og opbakning, hvor der måske ikke har været så meget opbakning fra andre.
Og jeg mærker store oplevelser dybt. Jeg bliver rørt af kunst, af sætninger og af digte. Når jeg har energien til det, er oplevelserne virkelig store. Jeg er heldig, faktisk.


Lige nu betyder det også, at jeg skal erkende at der er mange der ikke forstår det. Det betyder også at jeg skal huske at fortælle om det, og at jeg skal tilgive dem der ikke har vidst bedre, for det gjorde jeg jo heller ikke selv. Og at jeg skal acceptere. Jeg er jo faktisk rigtig glad for at være som jeg er.

Her kan du læse en virkelig god artikel om hvad det er at være særligt sensitiv. Det er god læsning.










4 kommentarer:

  1. Tak. Pludselig er der mange ting der går op for mig. Mange detaljer falder pludselig fuldstændig på plads. Hvad skal jeg sige? Jeg tror, at jeg er der med dig, søde Ann. Og jeg har ikke haft den fjerneste anelse før. Meget mærkeligt.
    Knus, Christine fra Hammel

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor var det vildt at læse, at det hele lidt begynder at give mening nu, og falder på plads. Fedt, og ja, mega mærkeligt også. Jeg synes selv at det var dejligt at få en form for validering af, at der ikke var noget "galt", og (endnu mere) at hvad end det var, ikke var i mit hoved. Men velkommen i klubben, søde Christine. Den er faktisk god at være i.

      Slet
  2. Det er rigtig godt beskrevet, og ganske rart selv pludselig at kunne forstå sin krop og sind. Rammende ord, rammende billede <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Da jeg faktisk fik sat mig ned for at skrive, vidste jeg med det samme at det var dét billede der skulle på. Det ligner simpelthen hvad jeg føler; alle de dér tydelige nerveender der snor sig og rækker ud og forbinder. Kaos og ro på samme tid?
      Og tak for dine fine ord! Jeg er glad for at det gav mening, og gav noget til dig.

      Slet