tirsdag den 27. januar 2015

[snak] aftenbøn

I dag er det 70 år siden Auschwitz lukkede. 70 år siden forbrydelserne stoppede i den koncentrationslejr hvor så mange liv blev frarøvet værdighed og så mange skæbner gik til.
Efter at have læst mange digte fra verdenskrigene, og specielt også med al den ondskab der foregår i verden nu, syntes det vigtigt (for mig selv) at få skrevet bare ét eller andet.

Jeg havde måske nok egentlig tænkt at der skulle komme et andet indlæg. Noget med nogle fotografier der er dukket op i mit feed de sidste par dage. Noget med noget fokus på minder. Noget med, at vi skal huske at huske.

Men så ombestemte jeg mig, for Aftenbøn med De Eneste To sneg sig ind i mit hoved (og spørg mig ikke hvor den kom fra; mit hoved er så rodet for tiden, at jeg ikke selv ved det).

Men den passer så smukt ind.

Den handler om at møde hinanden. Om at bede, uafhængig af religion. Om at lytte, erkende, overveje og lære hinanden at kende. Om åbenhed og at finde tiden til at åbne op.
Om at mødes på trods af forskelligheder, og tage de snakke om livet som fortjener at blive taget - på den langsomme og ærlige måde.

Her kommer De Eneste Tos Aftenbøn i en intens, fin version.
Skulle vi ikke ta' os en gin -- gøre natten lidt længere? Det er så lang tid siden, hvis du ved, hvad jeg mener med det.













Ingen kommentarer:

Send en kommentar