mandag den 12. januar 2015

Lidt nyt, lidt forandret og lidt vovemod

Som lovet i nytårsindlægget, kommer der til at ske lidt på imellemtiden. Nu sætter vi det hele lidt i gear.

imellemtiden startede da jeg kom lidt ind i en hvad-skal-jeg-for-pokker-nu-bruge-min-tid-på krise efter studiet. Det var her jeg ville nedfælde mine tanker og holde lidt fast i min faglighed, hvilket kan være utroligt svært når man går ledig. Som i, åndssvagt svært.

Men der er sket en masse med mig, og det virker som om at imellemtiden ikke helt er fulgt med. Her er stadig lidt for meget kaos (selv for mig), og jeg tør stadigvæk ikke helt det jeg gerne vil.

Så nu skal der gøres noget.

Der kommer til at ske lidt med udseendet inden for det næste stykke tid - det har længe kriblet i fingrene for at give siden et nyt udseende. Det bliver cool.

Jeg kommer til at prøve at inddele mine indlæg lidt i nogle kasser, så der kommer lidt mere orden i kaos. Der kommer anbefalinger, generelle indlæg og eftertanker. Der kommer mere nerve på bloggen; mere af det jeg ikke har turdet at dele med jer før. Det bliver også cool.

Og sidst (men slet, slet ikke mindst hvis man spørger mine nerver) så kommer der en Facebook-side.
... Det er sikkert slet ikke så stort og farligt som jeg tænker at det er. Vel?
Nå, men her vil jeg poste links til nye indlæg, og det vil være meget nemmere at skrive en kommentar. Det er lidt til alle jer der ikke er på bloglovin', men også bare til alle jer der synes at det kunne være hyggeligt.
Facebook-siden lever faktisk allerede. Den kommer til at være under udvikling i en lille periode (så hav lidt tålmodighed med mig), men den lever! ... og kan findes her :)

Hep hep!









Ingen kommentarer:

Send en kommentar