søndag den 11. januar 2015

Je suis

Jeg er.

Jeg vil ikke gentage alle de tanker der er blevet delt om Paris. Jeg tror de gode er blevet delt og kyndigt beskrevet, både af folk der er bedre tegnere end jeg, og bedre ordsmede.

Men jeg vil gerne skrive noget alligevel - ikke som en kommentar derpå, men i forlængelse deraf. 

Jeg er ... en af dem der skiller sig ud. Jeg har højde, personlighed, tankevirksomhed, farverighed og snaksalighed nok til to. Jeg fylder. En af mine nye veninder har fortalt mig at jeg kommer ind i folks liv med træsko på. 

Men jeg er hvem jeg er. Så vidt som overhovedet muligt, er jeg uden afgrænsning mig. Jeg magter simpelthen ikke længere at ligge under for, at nogen mener at jeg lige skal skrue ned, eller tage mere neutralt tøj på. Jeg er mig, med træsko på, kaos i hovedet og en lidt for fantasifuld tilgang til virkeligheden.

Jeg er ikke den store politiske forkæmper - det bliver jeg aldrig. Det er ikke dér min force ligger. Jeg står i et klasseværelse og kæmper en kamp for at fortælle mine elever at jeg ser potentiale i hver og én. Nogle skal have det forklaret på en anden måde end andre. Nogle tror helt sikkert at jeg er imod dem. Nogle kan slet ikke lide mig. Det er i orden; det er sådan det skal være.
Men sandheden er, at jeg virkelig hepper på dem alle, og jeg ser det som en æresag, at hjælpe dem på vej. Jeg ønsker virkelig højt at de alle når deres potentiale. Hver og én. Og at dem der ikke rigtigt bliver heppet på af så mange andre i deres liv, ved at jeg i hvert fald tror på dem. 

Det er sikkert alt for meget for mit hoved. Og jeg er slet, slet ikke dygtig nok som lærer endnu. Jeg er jo grøn. Kynikerne vil stå i kø og råbe op om, at jeg skal passe på mig selv, og stå med en lettere nedgørende mine og erklære at jeg nok skal komme ned fra piedestalen med tiden - jeg skal bare vente og se. Jeg skal nok blive klogere.

Men indtil jeg selv lærer den lektie (hvis jeg lærer den lektie) så lad mig sige det sådan her: 

Jeg tror på, at der skal heppes på den enkelte. Jeg tror på, at forandring sker nedefra. Jeg mener, at det er vigtigt at jeg lader mine elever forstå, at deres holdninger tæller, og at hvis de vil frem i verden, så er det via respekt, dialog, forståelse og venlighed at man kommer længst. Jeg er sikkert slet, slet ikke dygtig nok til at formidle det, men jeg gør mit bedste. 

Nej, jeg er ikke som satire-tegnerne på Charlie Hebdo, men jeg vil ikke gå på kompromis med hvad jeg mener, og jeg vil ikke forandre hvad jeg står inde for, alene fordi andre mener at jeg tager fejl, og ikke passer ind i deres verdensbillede. Jeg vil være lydhør, lære en masse og udvikle mig, men ændre mig for andre vil jeg ikke. Det er svært! Der er mange dage hvor jeg er usikker og i tvivl, og der er dage hvor jeg føler mig bedrevidende og træls - men jeg prøver mit bedste på at stå fast og støtte og lære. Det er vel der vi skal starte?

Jeg er. Je suis.










2 kommentarer: