søndag den 14. december 2014

Med blyant og kuglepen




Jeg faldt over en artikel for et par uger tilbage. Tim Parks skriver i The New York Review of Books om at læse med en blyant eller kuglepen i hånden. I artiklen skriver han om, at vi som læsere er blevet for dårlige til at være kritiske læsere; vi har for stor respekt for bogen, til at vi tør skrive kritiske noter i margenen. På studiet sidder vi pænt med en notesblok klar, eller et Word-dokument åbent. Når vi læser i fritiden, er det endnu sjældnere vi overhovedet nedskriver tanker og overvejelser.
Jeg giver ham egentlig ret - vi SKAL være mere kritiske når vi læser. Vi må gerne huske på, at vi som læsere gerne må ønske og kræve noget af det vi putter i vores hoveder - ligesom vi kræver noget af madvarer og hudplejeprodukter. Der er jo en grund til, at vi lærer om kildekritik i skolen.

Men jeg skriver altså i mine bøger af en anden grund.
Først: Ja, jeg ved godt, at der er mange der ikke kunne drømme om at skrive i bøger. Og ja, jeg ved skam også godt, at det her er en af de der 'der findes to slags mennesker' emner.
Jeg har også bøger jeg ikke nænner at skrive i, men dem har jeg et stykke papir i, som jeg tager noter på.
Men hvorfor i alverden skriver jeg overhovedet i dem? Hvorfor ikke bare læse dem? Det er et virkelig godt spørgsmål.

Jeg skriver i bøgerne fordi jeg har tanker om de ord jeg læser; tanker jeg ikke bare vil glemme igen. Jeg skriver i bøgerne fordi jeg finder en smuk sætning, der rammer mig - et citat der, på lige præcis dét tidspunkt i mit liv siger mig noget. Jeg skriver i margenen, for bedre at kunne huske de tanker jeg havde lige i dét øjeblik - jeg husker bedst de ting jeg har skrevet ned. Nogle gange er der ikke plads nok. Så skribler jeg videre i en notesbog.
Og så skriver jeg, for at kunne vende tilbage til det sted i bogen senere. Jeg besøger mine bøger, som var det gamle venner jeg lige smutter forbi til en kop kaffe hos. Nogle aftener bruger jeg timer på at bladre i dem, og huske, læse afsnit, blive rørt og grine.
Det er så fint at kunne se noter om tekststykker jeg blev rørt over for nogle år siden, og tænke hvor meget jeg har forandret mig, eller måske hvor meget jeg stadig er den samme. Det er som at se et gammelt fotoalbum igennem igen. Nogle gange genlæser jeg bøger for at se, om jeg oplever nyt. Jeg læser historier og minder.

Det sker også, at jeg køber bøger, andre har skrevet i. Jeg var forbi ark books i København for nogle måneder tilbage, og købte en Keats digtsamling. Boghandleren og jeg faldt begge fuldstændig for den lille, falmede digtsamling, for den tidligere ejer havde skrevet sine tanker ned overalt i den. Sirligt, tænksomt og med respekt, har han skriblet i margenerne. Den er et skatkammer af tanker og liv!

Er det, når alt kommer til alt, ikke det litteratur handler om? Minder, oplysning, tanker, at blive klogere --- liv på skrift?

Det er derfor jeg altid har en blyant eller en kuglepen med mig når jeg læser.



















Ingen kommentarer:

Send en kommentar