torsdag den 18. december 2014

Heartbroken and writing a novel

Kender I det at rende på sin eks lige præcis når man ligner noget katten ikke engang gad slæbe med ind? Og man samtidig ikke rigtigt er kommet så meget videre i livet siden da? De dér drømme man ihærdigt prøvede at opfylde er selvfølgelig stadig på drømme stadiet. Oh fuck.

Alex Watt har skrevet et virkelig fint lille indlæg til The New Yorker, som jeg knus-elsker;


What the Guy Next to You at the Coffee Shop Is Furiously Typing


Det får lige lov til at stå i store, lettere insisterende bogstaver. For vi kender det da alle sammen, gør vi ikke? At vi render ind i en person vi virkelig ikke vil rende ind i, og så gør vi os travle. 
Watt gør sig travl med at skrive (på den hvidglødende travle måde) da han ser sin ekskæreste (og hendes nye kæreste -- jamen for pokker da!) i en kaffebar. Og der sidder han så, og får ikke rigtigt skrevet på den roman han altid snakkede om, han ville skrive. 
Det er virkelig fint. 

Smut forbi The New Yorker og læs indlægget -- det er jo torsdag.










Ingen kommentarer:

Send en kommentar