torsdag den 9. oktober 2014

Sådan apropos

Det er ved at være en del indlæg siden, at jeg skrev om (og skamroste som aldrig før) Neil Gaimans The Ocean at the End of the Lane.

Den sidder stadig i mig, den bog. Den har flyttet sig fra min umiddelbare tankevirksomhed (der er den nu kun på visit en gang imellem) til at bo i min underbevidsthed. Der har den slået rod, imens den langsomt men sikkert får ommøbleret nogle af mine lidt for forstokkede, voksne tanker.

Jeg faldt over denne tråd på reddit forleden. Jeg tænkte jeg ville dele den med jer.
Forfatteren var faktisk noget så voldsomt uimponeret over Ocean, men så var det, at romanen kom under huden på ham, og fik fat i det, der måske er sværest at fange.
Det er hurtigt læst, og absolut tiden værd.

Tjek tråden ud her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar