mandag den 28. juli 2014

Vildskab



Jeg har før, og ofte, skrevet om børnelitteratur. Jeg har også før nævnt hvorfor jeg mener, at det er så vigtigt at vi som voksne stadig læser børnelitteratur. Børnelitteratur er, når alt kommer til alt, jo faktisk stort set altid skrevet af voksne.
Antoine de Saint-Exupéry skriver i sit forord til Den lille prins, noget i retningen af at hans bog er skrevet til de voksne dengang de var børn. Jeg vil mene at man kan argumentere for at børnelitteratur er skrevet til voksne, for at vi kan huske dengang vi var børn så vi bedre kan finde ud af at være voksne.

Where the Wild Things Are af Maurice Sendak (på dansk hedder bogen Villy Vilddyr), er et henrivende eksempel på netop sådan en bog. Det er en billedbog (Åh! Og hvilke billeder!) om Max (ja, du gættede rigtigt; Villy i den danske oversættelse), der laver ulykker. Han ender med at blive sendt i seng uden aftensmad, og når døren er blevet lukket, vokser der en jungel frem i værelset. Herfra tager han ud på et hav, der kommer tumlende hans vej, og han drager hen hvor "the Wild Things are". Her bliver han med hjælp af magi pludselig konge, og bestemmer over de vilde bæster. Men ak, Max opdager at det kan være frygteligt ensomt. Så da de vilde bæster sover, tager han tilbage til sit værelse. Her står en tallerken med en portion varm aftensmad og venter på ham.
Man kan nemlig godt blive sulten når man er konge over vilde bæster. Og man kan godt bruge at komme hjem igen, selvom man har været en vild dreng der har lavet alskens ulykker. Og det er godt at vide at man kan komme væk, og være konge og tage på eventyr mange, mange mil væk, når de voksnes liv gør det svært at være barn.

Den var nærmest ukendt i Danmark, indtil den blev (ekseptionelt dygtigt) filmatiseret af Spike Jonze i 2009 (link til trailer her), men bogen har eksisteret længe. Den udkom første gang i 1963, og den version jeg har er en 50års jubilæumsudgave. En børnebog der faktisk ville være voksen, var den et menneske. Er det ikke poetisk?

Og så skal man ikke undervurdere hvor fantastiske Maurice Sendaks illustrationer er, og hvor stor en rolle de spiller i at fortælle historien. Små børn forstår jo ikke tekst, de lytter og ser billeder. Historier kan nemlig bygges ud fra meget lidt. Det er dér fantasien kommer i spil, og det skal vi voksne jo huske på at huske.













Ingen kommentarer:

Send en kommentar