torsdag den 8. maj 2014

Ensom poesi

Jeg synes jeg ofte ser skæbner i København der ikke har det nemt i livet. Nogle gange er jeg blevet passet op, og har fået livshistorier og lyttet og givet en kop kaffe, andre gange har jeg ikke kunnet rumme det.

Så her er et anderledes københavnerglimt, der ikke viser en situation, men følelser i stedet.
Fordi der er mennesker i skyggesiden af livet også.


- Det ligner regn, men har en fornemmelse som sne. Det føles som ensomhed, men håner mig som en tilstedeværelse. Det er formgivet som tomrum men giver ikke plads til andet end sig selv. Det er uhåndgribeligt og uundgåeligt, og det trækker mig væk fra søvn og drømme og livet. Det efterlader mig i ekko. -



Ingen kommentarer:

Send en kommentar