mandag den 24. marts 2014

Københavnerglimt nr. 1

Der er tre vinduer jeg lægger mere mærke til end andre, når jeg om aftenen sidder med min aftente i vinduet.
De er hinandens naboer, disse tre vinduer. De er det røde vindue, det gule vindue og det blå vindue.
Om dagen er de ganske anonyme, og ligner alle de andre vinduer sat i den lidt kolde grå facade. Men om aftenen, bliver lysene tændt bag deres ruder, og de fremviser deres farver. De er smukke hver især, men der er deres pudsige naboskab der er magisk.
Jeg forestiller mig, at der flytter nye mennesker ind om aftenen, og overtager fra dem, der bor der om dagen.
Bag det røde vindue må Amélie ganske bestemt flytte ind. Hun må bo der sammen med særhederne, de talende dyr og kæresten som hun fik til slut i filmen.
Bag det gule vindue må der bo en person der helt frygteligt meget elsker sommer og varme, og som inderligt suger alt kraft ud af den spæde forårssol om dagen, for så at oplyse rummet med det om aftenen, når solen er gået ned.
Bag det blå vindue, bor melankolikeren. Om aftenen tænker han tilbage på alle de forspildte chancer, han har ladet passere forbi i sit liv, alt imens han spiller jazz og sange fra hans ungdom på pladespilleren.
Sammen kommer de frem om aftenen, der, side om side.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar