fredag den 21. marts 2014

Indtryk og overvejelser

Det er kommet lidt bag på mig, hvor meget energi det har taget fra mig at starte livet igen ud fra en kuffert. Overskuddet der normalt er blevet brugt på at læse bøger og opleve kunst, er blevet forflyttet over til "få hverdagen til at fungere"-afdelingen (som inkluderer bureaukrati, ændrede søvnmønstre, gaskomfur og -ovn og praktikplads). Så jeg ved godt jeg har været fraværende. Frygtelig meget undskyld. Jeg er på vej tilbage.

Jeg tænkte, at jeg ville tage jer med ind i min nye verden; bruge mine elskede ord til at tage jer i hånden og vise jer de indtryk der er så berusende. Fortælle om de ting der undrer mig, de passerende korte øjeblikke der indfanger og fastholder mig og de små stykker skønhed der fanger min opmærksomhed.
Det vil jeg gøre tilbagevendende. For jeg ved godt at det endnu varer noget tid inden jeg kommer tilbage i den samme slags rytme som før. Det vil ikke blive en personlig dagbog, og det vil ikke være udbasunerende om mit privatliv.
Jeg vil skrive ud fra det standpunkt at små pudsigheder og indtryk kan skabe oplevelser nærmest på samme måde som litteratur og kunst kan, og selvfølgelig blive ved med at skrive om litteratur og kunst som altid.

Så hold øje! De vil meget snart begynde at poppe op på bloggen. Og lad mig høre hvad I synes!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar