tirsdag den 11. marts 2014

I mødet med fremmede

En af mine nye københavner venner lagde denne video ind på sin fb væg her til morgen.




Præmissen er ganske enkelt "we asked twenty strangers to kiss for the first time". Og så blev det filmet.
Det er akavet, forlegent, fyldt med grin og fnis, usikkert, overvejende, grænseoverskridende, intenst, sexet, tankevækkende.
Det går på tværs af alder, køn og stil. Det handler om at møde et andet menneske på en så intim måde at de store barrierer og den klassiske overanalysering og overtænkning bliver fjernet helt. For kysse skal de, det er præmissen. Det handler om at prøve at overgive sig til fremmede i en verden hvor udseende og information har overtaget rigtig meget af spillefladen.
Jeg blev øjeblikkeligt i godt humør!

Anderledes, men ikke helt ulig, er Richard Renaldis fotoserie Touching Strangers.
Hans præmis føles på sin vis lige så intim som i videoen, for vi får ikke lov til at se den akavede optakt. Ingen fnis, ingen overvejende og forsigtige skridt. Vi får kun lov til at se øjeblikket hvor kameraet tog billedet. Så selvom de fremmede hos Renaldi "kun" skal røre ved hinanden, føles intensiteten lige så stærk.
Der er noget skrøbeligt ved øjeblikkene. Det er opstillet, jojo, men det vigtigste er stadigvæk ægte: Det er et møde mellem fremmede.




Måske skal projekterne ses som små opråb om at vi skal huske at møde mennesker. Lære nye skæbner at kende, på godt og ondt, oftere end vi gør nu.
Måske vi lærer noget af det skrøbelige og fine, og kommer ud på den anden side, lidt mere menneskelige end vi var før.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar