tirsdag den 4. februar 2014

On repeat

I en lille uges tid har jeg nu haft dette lille stykke musisk stemning i hovedet. Jeg har sunget den alle mulige (ikke altid skide passende) steder, og uanset hvad jeg gør, så går der ikke mere end et par timer, så er den tilbage i mit hoved. Igen og igen og igen og igen. Også selvom den hverken er ny-fancy eller bliver voldspillet på P3.
Og jeg er ikke blevet træt af den endnu! Det skal nok komme; det gør sådan noget som regel. 

Men nu deler jeg lige en fin version af den med jer. Og imens vil jeg synge med herhjemme i stuen, mens jeg begynder at pakke mit Aarhusliv ned i kasser, og tager beslutninger om hvad der skal blive og hvad der skal kasseres. Både sådan håndgribeligt, fysisk ment, men også metaforisk ment. ALT trænger til at blive muget ud i. 
Og så går jeg og drømmer om at få sådan en udsigt. Og en lænestol ved siden af, eller måske en vinduesbænk. 
Tina Dickow beskriver det så fint, med hendes klare sprog og hendes melankoli der, trods alt, har toner af håb og viljestyrke. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar