fredag den 21. februar 2014

Nu er jeg faktisk ikke til nips

... I hvert fald ikke den slags der ikke har et formål. Keramikvaser, skåle og kopper til alt mit tegnegrej og lysestager i begrænset antal -- al den slags kan jeg godt leve med. Men noget der bare skal stå og være pænt uden at man aktivt skal bruge det til noget? Det har jeg det sværere ved.
Men hvis det nu skulle være, så skulle det være noget jeg kan betragte som kunst. Noget ikke-masseproduceret, som ikke kan findes i hvert andet danske hjem.

Så, hvis det nu skulle være, så måtte det gerne være sådan noget som dem her.
Finurlige figurer, smukke og lidt anderledes i deres udtryk, som er blevet skabt af hænder, ikke maskiner.
Specielt må jeg erklære mig helt og aldeles bundforelsket i alt Anne-Sophie Gilloen laver. Så der kommer to eksempler med fra hende. Bare fordi jeg kan. Og ikke kunne vælge.

Man har da vel lov til at drømme lidt, på sådan en fredag.



Anne-Sophie Gilloen: Il regardait son bonheur pousser

Anne-Sophie Gilloen: Rose aime les roses

CocoetPompon: Small Ceramic sculpture called Moute 178

Paul Jenkins: Medium Moongazing Hare Sculpture

Diana Farfán: The Dream Life


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar