onsdag den 11. december 2013

Mission mod bogfrygt

Jeg har gået og tænkt.
For nogle uger siden sad jeg i en bybus og læste, og der satte sig et par 12-årige piger i sæderne overfor mig. De havde åbenbart dømt mig døv midt i min læsning, for lige pludselig kom det fra en af pigerne: JEG hader altså at læse bøger.
Jeg kiggede op og grinede, mens hun lettere forskrækket, på den-var-måske-ikke-helt-gennemtænkt-måden, fik fremstammet: Kan du lide at læse bøger?
Jeg viste hende min +500 sider tykke bog og svarede ja. Og så fik vi os en snak. For de hadede alle bøger. Og hadede at læse. Punktum. Bum.
Jo, hun var tween, med alt det nu indebærer (åbenbart bl.a. mere makeup end undertegnede bruger til fest), men hendes aversion mod ALLE bøger og læsning generelt gjorde mig lidt ked af det. Fik også fortalt hende at jeg er sikker på at det kun var fordi hun ikke havde haft en af de virkelig gode læseoplevelser. Jeg trængte slet ikke igennem.

For hvad er det der gør at man mener at man ikke kan lide bøger, og ikke engang kan lide at læse?
Er det fordi man tror det er kedeligt?
Er det fordi man ikke ved hvor mange forskellige bøger der findes derude, og at det derfor nærmest er umuligt at man ikke engang kan lide mindst én af dem?
Er det fordi man ikke kender de forskellige medier (lydbøger, e-bøger, papirbøger) der findes?
Er det fordi man aldrig er blevet læst op for som barn? At det ikke er kommet som en naturlig del af éns barndom?
Er det fordi man tror at man ikke bliver accepteret i fællesskabet hvis man læser?
Eller er det fordi man tror det er noget for de kloge, og at det er svært at læse, for man skal forstå en hel masse, og analysere og kunne diskutere bagefter?

Er det fordi man ikke tør?

Jojo, det skal selvfølgelig ikke betyde at man skal tvinges til at læse, hvis man virkelig ikke vil. Men hvis man ikke tør? Også selvom man ikke vil indrømme at det er derfor, men går rundt og er bange i al hemmelighed?

Kan vi ikke gøre noget? Det gør nærmest ondt ind i hjertet, at der findes mennesker derude der ikke oplever den fantastiske følelse af at finde en bog der rører dem; en bog der ændrer hvem de er, og som de faktisk helst vil have med i tasken selvom de har læst den færdig for længst, alene for at være lidt tæt på den verden der påvirkede dem så dybt.

Kan vi ikke huske at dele vores fantastiske læseoplevelser når vi kan? Fortælle om dem med passion i stemmen, og en masse nede-på-jordenhed. Læse op for de små vi kender. Fortælle at biblioteket, og bøger er for alle. Og at man må læse lige hvad man vil. Skulle man møde nogen der dømmer, så kan det anbefales at vifte med nedenstående.
Bøger er jo faktisk, om noget, folkelige.

Vil I være med?

Nå. Det var jordens længste indlæg. Jeg vender tilbage med kunst, smukke citater og boganbefalinger igen fra i morgen af. Men nogle gange er der bare noget der skal ud.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar