lørdag den 14. december 2013

Kort men godt

I dag bliver det kort. Mit hoved er blevet juletræt og det er blevet for mørkt til at fotografere hvad jeg havde tænkt var mit indlæg i dag. Så det må komme i morgen.
Arbejdsløshedslivet er spændende og travlt for tiden, og jeg har juleaftaler over det hele. Men jeg får læst. Og snakket med nye mennesker.

Og apropos.

Jeg havde en snak over et julebord i går, om det dér med at genlæse bøger. For mens min venindes veninde ikke genlæste bøger, er jeg helt modsat. Hun mente at hun kendte historien når bogen var læst, og så var der ingen grund til at læse bogen igen.
Jeg derimod genlæser gerne bøger, men sjældent for historiens skyld, for den kender jeg. Jeg gør det for at se den fra nye sider, opdage nye fine ting i sproget og, ikke mindst, fordi nogle bøger simpelthen bare er minder.

Ynglingsbøgerne på reolen er dem der har minder tilknyttet. Og savnet af den verden de indeholder.
Mine bedste bogminder er Tamora Pierces Alanna bøger, Harry Potter bøgerne, Agatha Christies Hercule Poirot-bøger (men altså kun den slags min far har, for det er dem jeg plejer at stjæle og læse når jeg er hjemme) og Historien om Julemanden af Michael G. Ploog (som jeg vil vende tilbage til her på bloggen). Jeg bliver helt glad bare ved tanken.

Jeg faldt over den her på pinterest, og den er enkelt, rammende og fin. Så den vil jeg lade stå, og spørge jer derude, hvilken bog der giver jer de bedste minder?









Ingen kommentarer:

Send en kommentar