mandag den 25. november 2013

Tilbage til roen

Foto af Irene Suchocki

Jeg har brugt weekenden på at ramme mig selv igen. Det kommer en gang i mellem, og - har jeg fundet ud af - lidt oftere når man er arbejdsløs, og drømmende skal forsøges at gøres til virkelighed.
Og så kommer a-kasse kurser, ustrukturerede hverdage og burde/skulle oveni. Jeg har i hvert fald nok at tænke på.

Så i weekenden har jeg siddet med næsen i en bog af Tamora Pierce; absolut nede-på-jorden, uprætentiøs litteratur. Men hvor jeg elsker hendes bøger alligevel.

I pauserne har jeg hørt musik. Florence and the Machine, Simon and Garfunkel, Regina Spector, Agnes Obel. Jeg har ladet musikken være det eneste der fyldte når jeg satte den på. For et rodet hoved som mit, som der som nu, har for mange tanker nogle gange, kan musik føles som at dykke ned i køligt vand; med hovedet under overfladen dæmpes hverdagens lyde og uro og verden føles lidt langsommere og mere rolig. Og når man så kommer op fra under overfladen, er det med et klart hoved og lettere åndedrag.

Altid mere dramatisk, men altid alligevel rammende, beskriver Elizabeth Bishop det så fint:

I am in need of music that would flow
Over my fretful, feeling fingertips,
Over my bitter-tainted, trembling lips,
With melody, deep, clear, and liquid-slow.
Oh, for the healing swaying, old and low,
Of some song sung to rest the tired dead,
A song to fall like water on my head,
And over quivering limbs, dream flushed to glow!


There is a magic made by melody:
A spell of rest, and quiet breath, and cool
Heart, that sinks through fading colors deep
To the subaqueous stillness of the sea,
And floats forever in a moon-green pool,
Held in the arms of rhythm and of sleep. 

God mandag aften, derude.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar