mandag den 18. november 2013

Den der duft

Jeg elsker den der duft af gammel bog. Åh, det gør mig helt glad indeni når jeg finder en bog der har haft et liv før den mødte mig, og dufter gammelt. Det er som om den har flere historier med sig, end kun dem der er skrevet med ord indeni den.
Det er lidt det samme som blandt andet gør at jeg elsker antikvariater. Det dufter af gamle fortællinger og historie.
I Perfumes: The Guide af Luca Turin og Tania Sanchez står det så smukt beskrevet:


"Ligning, the stuff that prevents all trees from adopting the weeping habit, is a polymer made up of units that are closely related to vanillin. When made into paper and stored for years, it breaks down and smells good. Which is how divine providence has arranged for secondhand bookstores to smell like good quality vanilla absolute, subliminally stocking a hunger for knowledge in all of us.


Den ældste og fineste bog på min bogreol blev jeg hovedkulds forelsket i. Det er en lærebog i engelsk fra 1881; N. Jul Eibes 100 Timer i Engelsk. Jeg fandt den i en genbrugsbutik i Hadsten for nogle år tilbage, og selvom dens oprindelige formål er håbløst forældet, og selvom jeg ikke på nogen måde har behov for at lære engelsk fra bunden, så skulle den med mig hjem.
Bogen er smuk. Den har læder-ryg med falmet guldskrift der næsten er ulæselig. Den har smukke, plettede, gullige sider der sidder lidt løst, og så er den på fineste manér sat op med en snirklet skrift når der bliver skrevet på dansk, og en let læselig skrift ved de engelske eksempler (fabelagtig detalje).

Og så dufter den af gammel bog. På den bedste måde i verden. Poetisk, elskværdigt og sjælfuldt.

















Ingen kommentarer:

Send en kommentar