torsdag den 28. november 2013

Bogtømmermænd og Tom Petty

Jeg har lige lukket min bog - der var ikke mere historie tilbage. Der var tale om en god gammeldags jeg-glemmer-tiden-og-også-aftensmaden oplevelse. Nu lider jeg af mine bogtømmermænd. Jeg er alt for træt til stadig at være oppe, og slet ikke klar til at sove. Så i stedet sidder jeg og ser Elizabethtown på DR3 og husker en sang fordi der bliver spillet en bid af den i filmen. (Ret fin film, i øvrigt)

Eller. Jeg husker ikke så meget sangen, som jeg husker fire små korte sætninger fra den.

Det er et minde om en pige, en beskrivelse af hendes person, en hentydning til en historie om kærlighed og hvordan den sluttede, og en så tydelig sådan-er-livet-henkastethed, at man er sikker på at hun var så meget mere end bare en pige.
Alt sammen i de fire små korte sætninger. Jeg elsker når en historie bliver fortalt intenst, og imellem linierne. Så er der rigtigt gjort plads til alle de følelser som det nogle gange virker som om ord kun kan begrænse i deres beskrivelser. Tom Petty begrænser sine ord, for at give plads til hvad der er vigtigt.

She wore faded jeans, and soft black leather
She had eyes so blue, they looked like weather
When she needed me, I wasn't around
That's the way it goes, it'll all work out


Sangen i sin helhed kommer herunder. Den er god til en sen torsdag aften når man har bogtømmermænd, skulle jeg hilse at sige.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar