onsdag den 2. oktober 2013

Med udsigt til kaos

Nu er det begyndt - livet efter nogle-og-tyve-år på skolebænken. Knap er jeg kommet mig over specialesstress og den tvivl der følger med, før karakteren lige pludselig er kommer ind på selvbetjeningen på nettet og jeg skal melde mig ledig. Og til møder på a-kassen og jobcenteret. Fra den ene yderlighed til den anden - sådan føles det lidt.

Lige nu ved jeg ikke hvor jeg ender. Det er et bevidst valg, og på én gang virkelig spændende og virkelig skræmmende.

Det er en tanke om at træde villigt ud i kaos; at være bevidst om frygten for det uventede, samtidig med at man har en tiltro til at kaos faktisk kan være det eneste rigtige.

Det er et tema jeg har set mange steder i litteraturen; livet i velvilligt kaos.

Shakespeare skrev om at træde ud på dybt vand og følge hvad man tror på, selvom man ved at det nok ikke ender lykkeligt. For træder man ikke ud på det dybe vand når floden rammer og man kan blive båret ud på åbent hav, har man så levet?

There is a tide in the affairs of men.
Which, taken at the flood, leads on to fortune;
Omitted, all the voyage of their life
Is bound in shallows and in miseries.
On such a full sea are we now afloat,
And we must take the current when it serves,
Or lose our ventures.

(Julius Caesar, akt 4, scene 3)

Ikke ulig dette, har Marie Key skrevet om i De her dage, fra hendes album af samme navn.
Vi skal ikke sky væk fra det kaos der nogle gange rammer os i vores liv, for måske er det netop dette kaos der frigører os fra de de æfgrænsninger vi har givet os selv.

Men måske er det her tiden
Hvor det godt må være lidt ude af kontrol
Måske er det her året
Hvor vi ikke lover mere end vi kan holde
Måske er de her dage
Nogle vi husker som dem der satte os fri

Så nu prøver jeg det dér kaos. Og det vil jeg glæde mig til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar