tirsdag den 15. oktober 2013

Det dystre

En gang imellem må det gerne være dystert og mørkt og tungt. Det er en af de store katalysatorer for de bedste fortællinger og den smukkeste kunst. Det er det dystre bag det pæne der tiltrækker os som mennesker, for det er dét vi er blevet mennesker af; balancen mellem, og erfaringen af de gode ting og de dårlige ting. 

Så i dag bliver det om det dystre og det mørke og det tunge. Det skal frem og mærkes en gang imellem, også selvom dagen som i dag faktisk har været rigtig god.
For selv når vi har det godt, ser vi film, læser litteratur og ser på kunst der minder os om disse ting. Bare se på ARoS' besøgstal da de havde Edvard Munch udstillingen i 2012 / 2013 - der blev slået publikumsrekord. 

Jeg har ikke haft nerverne til at læse de store, klassiske romaner i den genre - de virker for voldsomme. Det kommer måske med tiden. I stedet er jeg til novellerne og digtene og kunsten. 

Når Emily Dickinson skriver dette digt er det faktisk ret let forståeligt; det består ikke af de svære, store ord og vi ved nærmest allerede ved titlen hvad digtet handler om. 
Men hun tager de store naturelementer ind. Hun snakker om lyn, om morgenlys, om himlen og om Naturen med et stort N (for det er ikke bare natur. Det er der hvor alt kommer fra: Kernen - Naturen)
Hun gør hjertesorg til noget der er forbundet med Naturen. Hun gør hjertesorg til noget grundlæggende. 
Fordi når man har hjertesorg føles det noget så grundlæggende. Så grundlæggende at Naturen også stopper tiden, så alt går i stå.
 

The Soul's Storm.
It struck me every day
The lightning was as new
As if the cloud that instant slit 
And let the fire through

It burned me in the night, 
It blistered in my dream;
It sickened fresh upon my sight
With every morning's beam

I thought that storm was brief,-
The maddest, quickest by; 
But Nature lost the date of this, 
And left it in the sky.




Det er samme følelse Christian Schloe fremkalder i Portrait of a Heart. Der er ild i hendes hjerte. Det er ikke hende Schloe portrætterer; det er hendes hjertesorg. Det er brændende og smertefuldt, men hun er stadig med på billedet - hun er stadig i live, på trods af et brændende hjerte. 

Christian Schloe: Portrait of a Heart. (Billedet er lånt fra Christian Schloes hjemmeside)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar