søndag den 27. oktober 2013

Blæsevejr og drager

Det bliver kaldt en bookhangover -- at have bogtømmermænd (det lyder nu bedre på engelsk). Det er noget der rammer når man er færdig med en bog eller en serie, og man slet ikke kan slippe historien igen.
Man er blevet bekendte med karakterene i bogen; man har fået venner og har kæmpet med på sidelinien. Man har heppet og grint og sikkert også råbt lidt. Og man kender områderne beskrevet i bogen som var det ens eget nabolag. Det er nærmest sorg! Det føles frygteligt.
Og så lige pludselig er bogen eller serien slut, og man vil allerhelst læse den igen. Uden at have læst den i forvejen. Og uanset hvor meget man kigger på bogreolen er der bare ikke rigtigt noget der helt er godt nok. 

Jeg tror jeg lider lidt af post-bookhangover. 

Når det bliver efterår har jeg lyst til at læse fantasy. Det er altid når det er blæsevejr og det regner.
Da alle pigerne i min folkeskoleklasse læste grå-serie bøger om piger med anoreksi og gud ved hvad ellers, læste jeg om drager. Og om middelaldersamfund med magi. Og om troldmænd og hekse.
Jeg har læst Tamora Pierces Alanna-serie flere gange end jeg kan overskue at tælle. Både på dansk og engelsk. Jeg var med på Harry Potter fra før rettighederne blev opkøbt af Warner Bros., og jeg måtte vente på at bog nummer to kom ud.

Men i dag har lyst til at læse Christopher Paolinis Inheritance-serie (Arven på dansk) igen. Uden at kende handlingen. Det er 2 år siden den sidste udkom på engelsk, her til november. Jeg kan huske at jeg havde forudbestilt den så jeg kunne købe den på dagen den udkom. Og da jeg var færdig med den sad jeg bare og kiggede ud i luften. Ud over Harry Potter, har jeg ikke oplevet sådan en bookhangover før. Og nogle gange kommer følelsen igen. 

Christopher Paolini har skrevet hvad der skulle have været en triologi, men blev til fire bøger i stedet. Der er klare referencer til Tolkiens Ringenes Herre bøger, men det gør ikke bøgerne dårligere. 
Paolini skriver overbevisende, lidt tungt og detaljeret og grundigt. Og med smukke beskrivelser. Han springer ikke over hvor gærdet er lavest. Magtkampe, politik og personlige udfordringer bliver beskrevet virkelig godt. Han har nørdet i detaljerne. Han beskriver samfundshistorier, traditioner og har opfundet flere sprog til bøgerne.
Og alt dette flettes rigtigt fint sammen i en stor fortælling om en drengs liv der forandres da han finder et drageæg. Mere vil jeg ikke fortælle. Læs bøgerne i stedet! Og hold jer fra filmen. Den er frygtelig på ubeskriveligt mange planer.

Men bøgerne er virkelig gode. Episke og dygtigt skrevne. Og fængende. Og lige i dag ville jeg virkelig gerne læse dem igen som hvis jeg ikke allerede havde læst dem.

Post-bookhangover sucks. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar