tirsdag den 24. september 2013

Øvelse i at ignorere indbygget mainstream-modstand



Åh nej - det er teenage bøger. Og er der ikke noget med en latterlig kærligheds-trekant. Og er det ikke bare et sølle forsøg på at lave noget twiligt-agtigt? Og bare generelt: "Nej! Aldrig i livet!" - som regel efterfulgt af et "det kan du da ikke mene". Jeg har efterhånden hørt det meste i mit forsøg på at forsvare Suzanne Collins triologi The Hunger Games. Bøgerne er The Hunger Games (Dødsspillet), Catching Fire (Løbeild) og Mockingjay (Oprør).

Så der er lige et par ting jeg gerne vil slå noget så eftertrykkeligt fast. Først og fremmest er det her nogle vanvittigt gode bøger. De fortjener simpelthen ikke at blive dømt ud fra at de som regel findes i fantasy-afdelingen på et bibliotek (selvom det egentlig er science fiction - men fred nu være med det) og man ikke gider det dér overnaturlige noget. Ej heller fortjener de at blive dømt ud fra en voldirreterende Hollywood-promovering der har til hensigt at fange opmærksomheden fra de såkaldte tweens, så de kan være på team Gale eller team Peeta. Ignorer alt det. For min skyld må I faktisk gerne arkivere det lodret.
For det andet - og det her kan jeg heller ikke understrege nok - er det her, mod populær overbevisning, ikke børnebøger. Det er bøger med en hovedperson der er teenager, og selvom triologien ofte er promoveret som en ungdoms-triologi kan den læses af alle. Og, når selveste hr. Stephen King indrømmer at han ikke kunne lægge bøgerne fra sig, kan det ikke være helt dumt.

Hvad vi har med at gøre her, er en usandsynligt velskreven triologi om magt og frihed; om hvem man kan stole på, om politik og om manipulation. Om taktik versus kærlighed. Og om mennesker drevet til desperation. De er 'nemme' at gå til, men man bliver ikke skuffet. Og hvis man tror at der er et virkelig forudsigeligt plot som man sagtens kan regne ud, så kan man godt forberede sig på at blive kørt lidt rundt i manegen af Collins. Det blev jeg i hvert fald.

Jeg vil egentlig ikke begynde på at beskrive bøgernes plot i detaljer. Kort fortalt handler bøgerne om Katniss Everdeen der tager sin lillesøsters plads i de såkalde "Hunger Games", som er et spil designet af landet Panems diktatoriske styre. I dette spil skal tilfældigt udvalgte børn fra landets forskellige distrikter forsøge at slå hinanden ihjel, så der til sidst kun står én tilbage (en af grundene til at jeg ikke mener bøgerne burde tænkes som børnebøger). Hvad der mere sker, vil jeg ikke afsløre.

Jeg kan kun give dem min varmeste anbefaling. De passer i øvrigt også ustyrligt godt som efterårsferie-læsning.
Og husk endelig at smide en kommentar, skulle I have lyst. Har I allerede læst dem? Eller vil I give dem en chance?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar