torsdag den 19. september 2013

De fine streger

Jeg er helt fortabt i stregtegninger for tiden, og gerne de lidt naive blyantstegninger fyldt med skævheder der på deres egen måde anerkender livets uperfekte sider.

En veninde anbefalede at jeg smuttede forbi Pernille Egetofts (aka PernilleE) webshop og det var virkelig en god anbefaling. Jeg kan godt mærke at jeg nok gerne vil have noget fra hende når jeg får lidt penge på lommen igen. Hvis jeg kan finde plads på de efterhånden ret fyldte vægge jeg har.
Jeg er klart mest fan af hendes tegninger med tekst på; de er kiksede og sjove og det kan jeg virkelig godt lide. Jeg er ikke så snobbet ifht hvad jeg har på mine vægge; kunst betyder meget for mig og derfor går jeg op i, at kunst kan findes mange steder, i mange forskellige prisniveauer. Kriterierne er, at det skal være noget jeg synes er fint, det skal sige mig noget og jeg skal synes det reflekterer noget jeg kan stå inde for. Det betyder så at jeg har alt fra postkort med print på væggene, til kunst lavet af bekendte til - ja -min egen kunst.

Men jeg må indrømme at jeg sagtens kunne se mig selv udskifte indholdet af en af rammerne med postkort i, med den her fine sag. Jeg er lidt forelsket. For hvem har ikke haft en af dé der dage hvor man taber deodoranten i toilettet?


Pernille Egetoft; "i dag" (297x410 mm) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar