onsdag den 18. september 2013

Antoine de Saint-Exupéry



Kender I det at man elsker en bog så meget, at man bliver nødt til at eje den på forskellige sprog? Det gør jeg (nok lidt for godt). Det er sådan jeg har det med denne her lille perle ... og så skulle jeg også lidt bruge den på engelsk i mit speciale på engelskstudiet på AU, hvor jeg bla. skrev lidt om hvordan man bedst mindes en afdød. Når karakteren er kommet (og jeg ikke er ved at dø af nervøsitet) skal jeg nok skrive lidt om mit hovedværk og hvad det egentlig var at jeg skrev om. Jeg lover at passe på, at jeg ikke går (alt for meget) i nørderi-selvsving.
Anyway, siden jeg kun havde den danske udgave af bogen som jeg har erhvervet i et antikvariat i Aarhus, måtte jeg jo så købe den på engelsk også. Åh sikke man må lide som specialestuderende ;)

De fleste kender Antoine de Saint-Exupéry fra hans (med rette) virkelig elskede Den lille prins, som en bog til de voksne da de var børn. Kender du den ikke, så lææææs den! Den er simpelthen downright vidunderlig.

Saint-Exupéry var en poet, forfatter, eventyrer og pilot der levede fra 1900 til 1944, hvor han forsvandt under en flyvning fra Korsika til Frankrig. Indtil da havde under sine rejser set en masse sider af livet.
I Brev til et Gidsel og Brev til en General skriver de Saint-Exupery fremrangende og ualmindelig fængende om fremmedhed, rodløshed, selvbedrag og krig. Og dette med et vanvittigt fint, klart og smukt sprog.
De to brevsamlinger er skrevet hhv til en syg jøde i det besatte Frankrig og til en flyvergeneral -- og det er to små absolutte perler! Og selvom brevsamlingerne er fra 1940erne, er de nærmest universelt rammende. Det er små filosofiske anskuelser som jeg tror er lige så relevante og tidsløse som dem man finder i Den lille prins er, og jeg kan slet ikke forstå at flere ikke kender til dem! Jeg har læst dem flere gange og jeg kommer til at læse dem mange gange endnu.

Jeg ved at den danske (virkelig godt oversat, i øvrigt) version kan skaffes på her på bibliotek.dk og i øvrigt også antikvarisk (bland andet her på Saxo). Den er på under hundrede sider, passer perfekt som tog-bog på længere ture, eller til en kop kaffe og et uldent tæppe -- så der er faktisk slet ikke nogen undskyldning for ikke at læse den.

Giv mig endelig en kommentar med på vejen, hvis jeg fik jer overtalt :) Jeg vil meget gerne høre hvad I synes!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar